DUNLOPILLO® MADRASSER Din nye Dunlopillo® madras er skabt til at give dig komfortabel hvile og støtte i mange år fremover. For at skabe de bedste betingelser for din madras er det vigtigt, at du følger nogle enkle råd: • Vend madrassen ofte. Dette forlænger dens levetid. • Quiltede madrasser kan med fordel rystes let op en gang i mellem, da vattet i quiltningen let bliver sammentrykt ved normal brug. • Nogle betræk kan maskinvaskes (se vaskeanvisning i betrækket). Efter vask skal betrækket altid strækkes i våd tilstand, inden det hænges til tørre og lægges på madrassen/topmadrassen igen. Betrækket må ikke tørretumbles. • Vær opmærksom på, at vaskede betræk kan krympe en smule i vask, også selvom det strækkes. • Vær opmærksom på, at Dunlopillo’s madrasser/topmadrasser ikke gennem længere tid må udsættes for direkte sollys eller solarielys. Begge virker nedbrydende på naturmaterialet og vil resultere i udtørring og smuldring. Gælder både med og uden betræk. GARANTI MADRASSER En Dunlopillo® madras er et kvalitetsprodukt fra inderst til yderst. Derfor giver vi en omfattende garanti på 15 år mod fabrikationsfejl, som omfatter fysiske defekter og forandringer, der forårsager synlige, blivende sammenfald på mere end 20 mm af latexkernens tykkelse. Det er normalt, at madrassens kerne med tiden tilpasser sig brugeren som følge af kroppens tryk. Under 20 mm beregnes som almindelig tilpasning til den enkelte person. Dette påvirker ikke madrassens egenskaber og er ikke dækket af garantien. Garantien gælder kun for selve madrassens kerne. Topmadrassen er ikke omfattet af sætningsgarantien.
Download PDF fil